Fedmerabat

Fedmerabat

Spis alt du kan i december og få fedmerabat i januar

Det kan være vanskeligt at genkende sig selv i de fleste fitness centres kommunikation. Altså med mindre man er af den toptrimmede type. Alle andre hiver lidt i mavedellen og tænker, at det nok ikke er noget for dem.

 

Sammen med Advance og fitnesskæden SATS besluttede vi at gøre op med denne stereotype forestilling om, hvem der kommer i et fitness center. Og med et glimt i øjet imødekomme både juleflæsket og det billede, de fleste danskere har af sig selv. Det blev til en kampagne med omdrejningspunktet: Spis alt du kan i december og få fedmerabat i januar.

 

Kampagnen bestod ud over annoncer og tv-spot af en online-del, hvor brugeren kunne taste sine egne fedmedata ind og se, hvor meget rabat, det kunne indbringe.

 

Resultatet var mere end tilfredsstillende. SATS fik 25% flere medlemmer end ved tidligere januarkampagner og mere end 5000 danskere morede sig så meget over kampagnen at de via mail sendte opfordringen om at gå ind på websitet videre til deres venner.