Har du HIVfobi?

31779871
Jeg skider i håndtasken

Wasabi opfinder diagnose for AIDS-Fondet

Mange hiv-smittede oplever at andre tager afstand fra dem og behandler dem anderledes. Alt for mange danskere har nemlig en ubegrundet frygt for at blive smittet med hiv i situationer, som er helt ufarlige. Den frygt ønsker AIDS-Fondet at bekæmpe, så hiv-smittede kan få et bedre liv.

 

Men hvordan får man danskerne til at beskæftige sig med deres ubegrundede frygt og opdatere deres viden om smitteveje? Wasabis løsning var at introducere diagnosen HIVfobi.
 
En fobi er en irrationel og ubegrundet frygt, der kan behandles og et prædikat ingen af os ønsker. Det indkapsler problemstillingen i et enkelt ord og en hurtig søgning på nettet viser at danskerne har taget begrebet til sig de første 14 dage.
 
Hele kampagnens omdrejningspunkt er websitet hivfobi.dk. Her kan du teste om du har HIVfobi og se film om, hvor galt det kan gå, hvis du ikke behandles i tide. Rytteriet har leveret manuskripter til filmene. Her i begyndelsen af kampagnen har mere end 12.000 gennemført HIVfobi-testen online, og der har været massiv omtale af kampagnen i mere end 25 forskellige medier.
 
Kampagnen startede op med biografreklame den 15. november 2011 og kulminerer med World Aids Day torsdag d. 1. december, hvor der er opsat HIVfobi klinik ved Rundetårn og frivillige deler HIVfobi tests ud i hele landet.
Kampagnen forsætter til 1. februar 2012.