Længe leve efterlønnen

FOA efterløn

Længe leve efterlønnen

I debatten om efterlønnen er bølgerne gået højt. De fleste fagforeninger har stillet sig på barrikaderne og har været vrede over forringelsen af efterlønnen. I stedet for at trampe ned ad den samme sti, anbefalede vi FOA at vælge en anden vej. At vise efterlønnens positive effekt.

 
I en kampagne bestående af blandt andet annoncer, outdoor og små film på nettet, portrætterede vi en række FOA medlemmer, der gennem et langt liv havde haft et hårdt fysisk arbejde. Her fortalte de om, hvad deres arbejde havde kostet dem rent fysisk. Om hvad det vil sige at blive slidt ned før tid. I samme åndedrag fortalte de, hvor fantastisk det havde været at kunne gå på efterløn. Om hvordan armen, der til sidst ikke engang havde kunnet holde om en kaffekop, med efterlønnens mulighed for hvile, igen kunne bruges til de daglige gøremål.
 
Kampagnen blev rundet af med kampråbet: Længe Leve Efterlønnen